Home  > Administration
 
 
 
 

Administration

Status og tilskudsgivere
Nivaagaards Malerisamling er en selvejende institution, oprettet ved fundats af 30. september 1908, der 7. oktober samme år bekræftedes ved kgl. stadfæstelse gennem Kulturministeriet. Museets nugældende fundats er vedtaget 18. marts 1996.

Malerisamlingens offentlige hovedtilskudsgiver og tilsynsmyndighed er Fredensborg Kommune. Nivaagaards Malerisamling har siden 1981 været et statsanerkendt kunstmuseum og modtager i medfør heraf et årligt statstilskud.

Herudover kan Bergiafonden ifølge sine vedtægter yde støtte til Nivaagaards Malerisamling. Driften af den af Bergiafonden opførte tilbygning fra 1992 på Malerisamlingens grund sker i henhold til en samarbejdsaftale.

Bestyrelse og ledelse
Bestyrelsen for Nivaagaards Malerisamling er ansvarlig for museets drift og består af repræsentanter for den kommunale tilskudsgiver, Bergiafonden og de Hageske institutioner.

Bestyrelsen består af:

  • Formand: Direktør Ebbe Simonsen, Den Hageske Stiftelse
  • Driftschef Mogens Willumsgaard, Fredensborg Kommune
  • Byrådsmedlem Birgitte Larsen, Fredensborg Kommune
  • Museumschef Michael von Essen, Bergiafonden
  • Tegner Jens Hage, Det Hageske Legat

Museets leder og bestyrelsens sekretær er:

  • Museumsdirektør, mag.art. Nils Ohrt (Siden 1. januar 1996)