,
  • Fordyb dig i puslespil

Fordyb dig i puslespil

Hver anden onsdag i januar, februar og marts
De hyggelige eftermiddage med puslespilslægning har gennem flere sæsoner dannet rammet for et velbesøgt koncept, hvor gæster sidder og fordyber sig sammen eller alene i et detaljeret puslespil. Motiverne er med museets egne klassiske malerier, udført af store, historiske kunstnere. Således bliver du ledt videre ind i verdenshistoriens mindste detaljer af overraskende observationer, sirlige penselstrøg og et helt nyt blik på unik malerkunst. Det foregår i den hyggelige havefoyer hver anden onsdag kl. 16-18, startende med onsdag den 17. januar.

Puslespillene udleveres kun disse onsdage og må tages gratis med hjem af deltagerne, når den sidste brik er lagt. Ufærdige puslespil opbevares af museet indtil sæsonen slutter onsdag den 28. marts. Aktiviteten er gratis og kræver ikke museumsbillet. Depositum på 150 kr. ved udlevering af puslespil. Deltagerne kan købe kage, kaffe, øl og vand i cafeen, der efter kl. 17.30 også serverer aftenens ret.


@