Historie

Nivaagaards Malerisamling var oprindelig privat og er skabt af godsejeren og politikeren Johannes Hage (1842-1923) i perioden fra ca. 1895 til 1905. Johannes Hage samlede på europæisk billedkunst fra renæssancen og barokken, og dansk kunst fra guldalderen. Ved en fundats af 30. september 1908 gjorde han sin private kunstsamling til en selvejende institution med adgang for offentligheden. Forinden, i 1903, havde han ladet arkitekten Johan Schrøder opføre et lille kunsttempel til samlingen tæt ved Nivaagaards hovedbygning. Indtil sin død i 1923 var Johannes Hage formand i den bestyrelse, der drev museet frem til 1981, hvor den første faglige leder blev ansat. I perioden 1960-81 beklædtes formandsposten af arkitekt Christian Hage, der ydede en stor indsats for at sikre museets økonomi og renovere bygning, samling og park. Indtil slutningen af 1970’erne var Malerisamlingen stort set selvfinansierende, men fra 1979 har museet modtaget et årligt tilskud fra Karlebo Kommune og Frederiksborg Amt. De lokale tilskud var forudsætningen for, at Malerisamlingen i 1983 blev et statsanerkendt kunstmuseum med ret til at oppebære statstilskud. Med anledning i 75-året for sin oprettelse afholdt museet i 1983 sin første særudstilling. For midler fra Velux Fonden af 1981 og Knud Højgaards Fond påbegyndtes i 1988 opførelsen af en udstillingsbygning i tilknytning til den oprindelige med café og andre publikumsfaciliteter efter tegninger af Kgl. Bygningsinspektør, arkitekt m.a.a. David Bretton-Meyer. I 1992 finansierede Bergiafonden en yderligere udvidelse ved Bretton-Meyer med udstillingssale, magasin og kontorfløj med bestyrelseslokale, der også tjener som domicil for Fonden, hvis administration dog flyttedes fra museet i 1996. Et nært samarbejde mellem Bergiafonden og Nivaagaards Malerisamling indledtes

Museets stifter Johannes Hage

Johannes Hage (1842-1923) blev født ind i en velhavende grossererfamilie. Efter studier i nationaløkonomi, afbrudt af deltagelse i krigen i 1864, slog han sig på landbruget og arvede i 1872 landejendommen Nivaagaard efter sin far, storkøbmanden Alfred Hage. Som godsejer var Johannes Hage lokalsamfundets patriark, der tog hånd om sine ansattes ve og vel – og med samme selvfølgelighed tilhørte han partiet Højre. Da han i 1890’erne trak sig tilbage fra det politiske arbejde, blev kunstindkøb hans store lidenskab. Her modtog han værdifuld hjælp af sin kunstkyndige ven, kaptajn Frederik Grünwaldt samt ledende danske og udenlandske museumsfolk og kunsthistorikere som Karl Madsen, Gustavo Frizzoni og Hoofstede de Groot. Når Johannes Hage kastede sig over kunstindsamling, skyldtes det hans opvækst i et af Københavns ledende kulturmiljøer. Nok så vigtigt var dog ønsket om at genrejse Danmarks anseelse efter nederlaget i 1864 ved en tilvejebringelse af det ypperste, europæisk kunst havde frembragt.johannes-hage-i-loejtnantsuniform-c4-e1393843396322


@