• ‘Nivaagaards Park 1901-2017’ i Verdens Mindste Kunstbiograf

4. juli – 27. august 2017

Nivaagaards Malerisamling præsenterer filmen:
‘Nivaagaards Park 1901-2017’

Af Mette Mærsk – VISUAL VVORK Filmproduktion

Filmen er en kronologisk kollage, der fortæller om Nivaagaards Park fra året 1901 til nu. I en lyrisk tone hører vi om slægten Hage, botanik, og kunstneriske visioner. Om et stykke kulturarv, der er organisk og aldrig stopper med at forandre sig. I filmen medvirker blandt andet direktør for Fonden Den Hageske Stiftelse Jørgen Hage, planteskoleejer Svend Hansen, Kærnehuset, fv. museumsdirektør Michael Bjørn Nellemann, informationsspecialist Knud Høgsberg, og trioen Vi Sidder Bare Her med Frithjof Toksvig, Mikael Simpson og Jørgen Leth.

Filmen vises i Verdens Mindste Kunstbiograf hos parkens tilstødende nabo Nivaagaards Malerisamling hele sommeren. Filmvisningen er gratis når entreen til museet er betalt.


@