|
/ Send til en ven /
|
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
|
|
C. W. Eckersberg (1783-1853)Vesta-templet i Rom. Ca. 1815 Billede viser det såkaldte Vesta-tempel - egentlig et Herkules-tempel – fra republikansk tid på det antikke kvægtorv (Forum Boarium) tæt på Tiberen og ikke langt fra kirken Santa Maria in Cosmedin. I sin gengivelse af Vesta-templet har Eckersberg valgt sin synsvinkel vinkelret på floden og et kig i vestlig retning over mod bydelen Trastevere, hvis huse ses i det fjerne. Herved får han isoleret templets rene cylinder, hvis svagt hældende form indgår i en kompliceret og hårfin balance med omgivelsernes linjer og skygger. Denne abstrakte komposition har glædet Eckersberg, og der er da heller ikke skyggen af folk og fæ omkring monumentet, men kunstneren har også sørget for, at det hele ikke blev for abstrakt. Hertil bidrager det flimrende spil mellem lys og skygge i templets søjleomgang, og det gælder også de mere ydmyge stykker virkelighed som afskallet murværk og indgangspartiets interimistiske bræddevæg. Hertil kommer den fugtige jord ved siden af fontænen, der også er en vigtig faktor i kompositionens balanceakt. |
|
NIVAAGAARDS MALERISAMLING |