C.W. Eckersberg, Hagar og Ismael i ørkenen, 1812

Eckersberg C. W.

C. W. Eckersberg
Hagar og Ismael i ørkenen, 1812
Olie på lærred, 65 x 80 cm.
Erhvervet før 1898

Temaet i dette maleri er hentet fra det gamle testamentes 1. Mosebog. Motivet forestiller Hagar og Ismael, en egyptisk tjenestekvinde og den søn hun fik med Abraham. Det er historien om gud, der sætter Abraham på prøve hele to gange, for at se, hvor stærk han er i troen. Han beder Abraham ofre det kæreste han har, nemlig sønnerne Ismael og Isak. Eckersberg har valgt at skildre det øjeblik, da Hagar og Ismael er flygtet ud i ørkenen i sikker fortabelse, da en kilde springer frem og bliver deres redning. Ørkenen minder i maleriet derfor mere om et frodigt, nordisk skovlandskab end om en sandet, klippefyldt ørken. Maleriet er udført i Paris i perioden, hvor Eckersberg studerede hos den ny-klassicistiske maler Jaques-Louis David, og de klassisk elegante figurer bærer tydeligt præg heraf. Hagar er graciøs og sensuel, Ismael sky og næsten lysende på klippen i baggrunden.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853)
Eckersberg var elev af Nicolai Abildgaard og har i kunsthistorien fået tilnavnet Den danske malerkunsts fader, fordi han var den første professor, der dannede skole og fik en række af de mest kendte guldaldermalere som elever. Han brød med 1700-tallets idealiserende kunst og indførte en ny form for realisme baseret på naturstudier og kompositionsprincipper. I 1810 vandt han Akademiets store guldmedalje, og tilbragte herefter et år som elev hos den store nyklassicistiske maler Jacques-Louis David i Paris. Som den første indførte Eckersberg på Kunstakademiet det direkte naturstudium, og fik herved afgørende betydning for guldalderkunstens udvikling i Danmark. Han fik stor indflydelse på en række unge kunstnere som Martinus Rørbye, Christen Købke, Constantin Hansen, Jørgen Roed og Wilhelm Marstrand.

Beskrivelse

@