C.W. Eckersberg, Korvetten Najaden i sundet venter fregatten Bellona, ca. 1834

Eckersberg C. W.

C. W. Eckersberg
Korvetten Najaden i sundet venter fregatten Bellona, ca. 1834
Olie på lærred, 48 x 55,5 cm.
Erhvervet før 1898

I 1830’erne og 1840’erne var Eckersberg lidenskabeligt optaget af marinemaleriet. Trods tabet af flåden i 1807, var Danmark stadig en søfartsnation. Skibenes æstetik må have appelleret til Eckersbergs interesse for perspektivlæren, og han var i perioden den førende maler inden for marinemaleriet. I 1833 var Eckersberg på en to uger lang rejse med korvetten Najaden, og i de følgende år malede han skibet mindst fem gange. Kunstneren foretog flere af denne type kortere eller længere rejser om bord på de skibe, han var så interesseret i. Undervejs tog han detaljerede noter om vejrlig, bølgernes udseende under forskellige vindforhold, om hvilke sejl skibet førte, samt om ruten og manøvrer i øvrigt.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853)
Eckersberg var elev af Nicolai Abildgaard og har i kunsthistorien fået tilnavnet Den danske malerkunsts fader, fordi han var den første professor, der dannede skole og fik en række af de mest kendte guldaldermalere som elever. Han brød med 1700-tallets idealiserende kunst og indførte en ny form for realisme baseret på naturstudier og kompositionsprincipper. I 1810 vandt han Akademiets store guldmedalje, og tilbragte herefter et år som elev hos den store nyklassicistiske maler Jacques-Louis David i Paris. Som den første indførte Eckersberg på Kunstakademiet det direkte naturstudium, og fik herved afgørende betydning for guldalderkunstens udvikling i Danmark. Han fik stor indflydelse på en række unge kunstnere som Martinus Rørbye, Christen Købke, Constantin Hansen, Jørgen Roed og Wilhelm Marstrand.

Beskrivelse

@