Koebke_Christen

Købke Christen

Christen Købke
Parti i nærheden af Kalkbrænderiet med udsigt mod København, 1836
Olie på lærred, 34 x 55 cm.
Erhvervet før 1901

Dette lille maleri er på samme tid et øjebliksbillede af et lille stykke dansk kystland, og et højtideligt billede på noget mere almengyldigt. De få og enkle motiviske virkemidler bidrager til den rolige stemning. Det er en dristig og grafisk stringent komposition med de små solbeskinnede felter, en stor rolig himmelflade og den usædvanligt lave horisont, der genkalder de barokke landskabsmalerier fra 1600-tallet- Samtidig skaber trekantskompositionen med de små bygninger og omkringliggende træer centralt i billedet ro og harmoni. Maleriet er udtryk for en nøjagtig gengivelse af den synlige verden, og samtidig interesse for mindre håndgribelige fænomener som lys og luft, der er gengivet med stor intuitiv følsomhed.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Christen Købke (1810–1848)
Købke var en af guldalderens mest følsomme skildrere af landskaber. Hans far var bagermester på Kastellet og Købke forblev hele livet meget tæt knyttet til hjemmet og de nære omgivelser, som også var dem han malede. Han var elev af C.W. Eckersberg, der fik stor indflydelse på hans opfattelse af motiv og komposition. Som kunstner var Købke dog mere præget af intuitiv fornemmelse end af principper, hvorfor han nogle steder i kunsthistorien beskrives som pre-impressionistisk. Købkes kompositioner er ofte dristigt anlagt med en næsten fotografisk beskæring. Han malede portrætter og landskaber med særlig sans for farven og foregreb med sine studier ude i naturen den form for friluftsmaleri, der kom til at præge det danske landskabsmaleri senere i 1800-tallet.

Beskrivelse

@