Egbert van Drielst, Landskab med vandmølle, u.å.

Drielst Egbert van

Egbert van Drielst 
Landskab med vandmølle, u.å.
Olie på lærred, 71 x 97,5 cm.
Erhvervet 1908

Som den første landskabsmaler i sin generation skildrede Egbert van Drielst motiver fra det isolerede og ukultiverede vildnis omkring den hollandske provins Drenthe. Her udførte kunstneren flere pittoreske motiver af små grusveje og faldefærdige huse i et ofte tætbevokset naturlandskab. Han var også en dygtig efterligner af Jacob van Ruisdael og Meindert Hobbema, to af 1600-tallets største hollandske landskabsmalere. I dette billede forenes det ’primitive’ landskab med den hollandske almuekultur. Selvom store egetræer indtager en central position i motivets forgrund, vidner vandmøllen og markerne i horisonten om den menneskelige indgriben i naturen. Flere staffagefigurer optræder ligeledes i kompositionen. På en grusvej er en mand stoppet op for at føre en samtale med en kone og hendes barn, mens en fisker sidder i en båd og en anden står ved mølledammens bolværk.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Egbert van Drielst (1745-1818) 

Beskrivelse

@