Frederik Vermehren, Fiskerkone fra Hornbæk, 1883

Vermehren Frederik

Frederik Vermehren 
Fiskerkone fra Hornbæk, 1883
Olie på lærred, 27 x 23 cm.
Erhvervet 1908

Frederik Vermehren havde en evne til at iagttage sine motiver med et særligt sanddrueligt blik, hvilket tydeligt ses i hans portrætter af forskellige folketyper. I dette brystbillede af en fiskerkone fra Hornbæk har kunstneren søgt at vise den ældre kvindes personlighed ved at afbilde hende efter virkelighedens og ikke skønhedens principper. Det hårde og til tider kummerlige liv som fiskerkone er indprentet i kvindens vindblæste kinder og slidte tøj. Hendes blik er præget af en alvorlig vemodighed, der forstærkes af de bekymrede rynker i panden. Med denne gengivelse af den portrætterede søgte Vermehren at vise, hvordan miljøet former menneskets identitet.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Johan Frederik (Frits) Nicolai Vermehren (1823-1910)
Vermehren udstillede på Charlottenborg i foråret 1847 med et maleri af en skomager. Ærligheden i den usmykkede fremstilling af jævne og dagligdags folkelivsskildringer blev central i Vermehrens produktion. Den nationalromantiske kunstopfattelse, som var fremherskende i tiden fik mange kunstnere til at holde fast i N.L. Høyen’s ønske om at skildre bl.a. almuelivet. Det er Vermehrens fiskerkoner, sædemænd og andre skikkelser fra bondelivet smukke eksempler på.

Vermehren var som underviser på akademiet ikke blind for tidens stræben mod større realisme og bl.a. P.S. Krøyers talent. Han forblev imidlertid selv som nationalromantisk folkelivsmaler en fastholder af situationer. Hans personer og miljøer fryses fast i en tidløshed som oftest har medført, at malerierne er blevet brugt til illustrationer af eksempelvis genudgivelser af Steen Steensen Blichers noveller. Han blev dog aldrig decideret realist, som man kender stilen fra Frankrig.

Beskrivelse

@