Frederik Vermehren, Gadeparti fra Gerano i Sabinerbjergene, 1856

Vermehren Frederik

Frederik Vermehren 
Gadeparti fra Gerano i Sabinerbjergene, 1856
Olie på lærred, 49 x 62 cm.
Erhvervet 1908

Med Kunstakademiets understøttelse rejste Frederik Vermehren til Italien i 1855, hvorfra han både malede landskabsmalerier, figurstudier og gadepartier fra italienske landsbyer. I dette maleri har kunstneren søgt at indfange Sydens stærke lys, og hvorledes det fremhæver den omgivende arkitektur på torvet i Gerano. Menneskene på torvet viser, at Vermehren også har interesseret sig for at skildre de lokales daglige gøremål. På torvet har en gruppe lokale stillet en bod op, hvor der handles med klæder og spiselige svampe. En interesseret er mødt frem for at se på varerne, mens en dreng stikker i rend efter svin, der snager i de handlendes frugt. Motivet fra Gerano kan betegnes som en krydsning mellem et arkitekturstudie og en folkelivsskildring.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Johan Frederik (Frits) Nicolai Vermehren (1823-1910)
Vermehren udstillede på Charlottenborg i foråret 1847 med et maleri af en skomager. Ærligheden i den usmykkede fremstilling af jævne og dagligdags folkelivsskildringer blev central i Vermehrens produktion. Den nationalromantiske kunstopfattelse, som var fremherskende i tiden fik mange kunstnere til at holde fast i N.L. Høyen’s ønske om at skildre bl.a. almuelivet. Det er Vermehrens fiskerkoner, sædemænd og andre skikkelser fra bondelivet smukke eksempler på.

Vermehren var som underviser på akademiet ikke blind for tidens stræben mod større realisme og bl.a. P.S. Krøyers talent. Han forblev imidlertid selv som nationalromantisk folkelivsmaler en fastholder af situationer. Hans personer og miljøer fryses fast i en tidløshed som oftest har medført, at malerierne er blevet brugt til illustrationer af eksempelvis genudgivelser af Steen Steensen Blichers noveller. Han blev dog aldrig decideret realist, som man kender stilen fra Frankrig.

Beskrivelse

@