Fritz Petzholdt, Italiensk bjerglandskab, 1831

Petzholdt Fritz

Fritz Petzholdt 
Italiensk bjerglandskab, 1831
Olie på papir (klæbet på træ), 39 x 49 cm.
Erhvervet 2003

Dette fine studie af et bjerglandskab vidner om, at når Fritz Petzholdt ikke var bundet af en fast opgave, blev penselstrøgene friere og motivvalgene mere personlige. Forgrunden er hurtigt malet og fremstår ufærdig. Man fornemmer, at Petzholdt har været mere optaget af at indfange lys og stemning end i en egentlig detaljeret skildring af motivet. I forgrunden ses Petzholdts fingeraftryk i oliemalingen. Maleriet er formentligt hurtigt udført på stedet og oliemalingen har ikke været helt tør, inden kunstneren pakkede sit malergrej sammen. Følelsen af kunstnerens egen glæde ved at male dette lille studie er umiskendelig og med til at give billedet en friskhed.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Fritz Petzholdt (1805-1838)
Takket være renterne fra en stor formue fik Petzholdt i sit korte liv rig mulighed for at rejse en del mere end mange af hans andre kunstnerkolleger. Han anses for at være den eneste egentlige landskabsmaler af Eckersbergs mange elever. Størstedelen af hans motivverden stammer fra Italien, hvor han i byen Olevano tilsluttede sig den tyske kunstnerkoloni Casa Baldi.

Påvirkning fra blandt andet tyske, men også fra andre internationale kunstnere spores i det klassicistiske udtryk, som mange af hans gennemarbejdede store kompositioner har. Udviklingen i de ca. 10 år han virkede spores vel nok tydeligst i en friere og bredere penselføring samtidig med en mærkbar udvikling af den koloristiske sans.

Petzholdt nød forholdsvis stor anerkendelse i sin samtid og siges at have haft betydning for blandt andet Guldaldermalerne Christen Købke og Jørgen Roed.

Beskrivelse

@