Gabriel Metsu, En pige, der skræller æbler, u.å.

Metsu Gabriel

Gabriel Metsu
En pige, der skræller æbler, u.å.
Olie på træ, 24,5 x 20 cm.
Erhvervet 1914

Dette lille maleri er formentlig fra den sene periode i Metsus liv, hvor tyste skildringer af hverdagslivet blandt bønder, borgere og tyende bliver mere gennemgående. Centralt i maleriet er den unge kvindes ansigt og hendes venstre hånd, der holder et fint, rødt æble. Hun sidder let foroverbøjet, som var hun standset i en bevægelse, hensunken i egne tanker med et indadskuende blik, der giver maleriet et stille drømmende udtryk. En gruppe træer i baggrunden, hvorigennem aftenrøden anes, giver dybde til kompositionen, og pigens hvide hovedtøj, krave og forklæde skaber store, harmoniske farveflader af lys omkring hendes ansigt og hånden med æblet. På bordets kant har kunstneren signeret maleriet G Metsu.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Gabriel Metsu (1629-1667)
Gabriel Metsu var hollandsk maler. Han siges at have været elev af en af Rembrandts lærlinge, Gerrit Dou. Metsu specialiserede sig i en tidlig alder i genrebilleder, portrætter og historiske malerier i stil med blandt andet Jan Steens. Senere i livet blev hans malerier mere dæmpede i koloritten og motiverne beslægtede med de store flamske barokmalere Jan Vermeer og Pieter de Hoochs fremstillinger af det stilfærdige huslige borgerliv i datidens Holland. Metsu udviklede en personlig malestil med en karakteristisk lidt bølget penselføring, der gør konturerne bløde og let udviskede. Hans tilgang til motivet var generelt mere levende, end man ellers så det i samtiden blandt Leidens kunstnerkredse.

Beskrivelse

@