Gerard Ter Borch d. Y., Dameportræt, u.å.

Borch d.Y. Gerard Ter

Gerard Ter Borch d.Y.
Dameportræt, u.å.
Olie på træ, 60 x 39 cm.
Erhvervet 1902

Portrættet viser en fornemt klædt kvinde med røde kinder og læber, der ser ud på beskueren med et mildt og reserveret ansigtsudtryk. Kvinden på maleriet er måske Geertruid Matthyss, en tante til kunstnerens hustru. Særligt for kompositionen er det tyste udtryk og en fin dynamik mellem den mørke baggrund og de lyse detaljer. Det mørke, udefinerede rum og kvindens sorte klædedragt står i stærk, dynamisk kontrast til hendes lyse ansigt, hænderne, samt detaljerne ved hendes påklædning, som den hvide krave, guldsmykkerne og det orange bånd. Karakteristisk for Ter Borchs enkle, sofistikerede malestil er den meget detaljerede og næsten taktile gengivelse af stoflighed, som for eksempel den brede kraves fnuglette, gennemsigtige materiale og kjolens matte silke.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Gerard Ter Borch d.Y. (1617-1681)
Ter Borch var en anerkendt og velhavende hollandsk maler. Gennem mange år koncentrerede han sig særligt om interiør- og genremaleri, men han var også en fremragende portrætmaler. Hans kunder var primært fra det bedre borgerskab. Fra den hjemlige tradition var ter Borch inspireret af en maler som Frans Hals. Han rejste i en årrække i flere europæiske lande, blandt andet England, Italien og Spanien. Her blev han inspireret af den kunst, han så, for eksempel den spanske hofportrætstil repræsenteret ved en maler som Diego Velàzquez. Ter Borchs portrætter er ofte i helfigur på en mørk, monokrom baggrund, og kompositionerne er stramme og enkle.

Beskrivelse

@