. Foto: Torben Christensen  København ©

Goyen Jan van

Jan van Goyen 
Huse i klitterne, u.å.
Olie på træ, 26,5 x 31 cm.
Erhvervet 1903

Med markante, skiftevis brede og punktvise penselstrøg har van Goyen malet gråvejrets anatomi. En lys, overskyet himmel, markens knoldede strukturer og mudrede spor, de lave, rustikke bygninger og skæve læhegn mellem træerne. Van Goyen var en af eksponenterne for det såkaldte tonemaleri, hvor paletten blev holdt i ensartede farver, som her grå, grågrønne og gyldne, brunlige nuancer. Malestilen i det lille maleri er transparent og skitseagtig. Den understreges yderligere af de synlige kridtstreger fra den første skitsering af motivet direkte på træpanelet. Helhedsindtrykket fremkalder en vibrerende fornemmelse af atmosfære, der er karakteristisk for van Goyens stil og udtryk. Tonemalerne var vigtige forløbere for den moderne realisme og impressionisterne.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Jan van Goyen (1596-1656)
Van Goyen er en af de fineste repræsentanter for den landskabsgenre, der intenst dyrkede luftperspektivet. Særligt for hans motiver er den skitseagtige malestil med begrænset farveholdning, ofte i gyldenbrune nuancer, der kaldes tonemaleri. Hans studier af lys og luft blev senere inspirationskilde for impressionisterne i 1800-tallet. Gennem sin 35-årige karriere producerede van Goyen mere end 1200 malerier og mindst lige så mange tegninger, herunder hundredevis af naturstudier, som han udfærdigede under sine mange vandringer rundt om i Holland.

Beskrivelse

@