Jens Juel, Portræt af Peter Tutein med sin yngste søn Louis Alexander, ca. 1800

Juel Jens

Jens Juel
Portræt af Peter Tutein med sin yngste søn Louis Alexander, ca. 1800
Olie på lærred, 100 x 124,5 cm.
Erhvervet 2012

Jens Juel har udført en række indtagende portrætter af mødre med deres børn samt familieportrætter. Men det er yderst sjældent, at han har malet fædre med deres børn. Grosserer og skibsreder Peter Tutein er skildret som en kærlig far med sønnen kravlende rundt på skødet. Ifølge tidsånden skulle børn opdrages efter den franske filosof Jean-Jacques Rousseaus principper, der anbefalede bevægelsesfrihed og naturlighed. Med Rousseau bryder den opfattelse igennem, at børn har en egen måde at se, tænke og føle på. De skulle ikke behandles som små voksne, men opdrages ifølge deres natur.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Jens Juel (1745-1802)
Jens Juel var 1700-tallets førende portrætmaler i Danmark. Han fik sin første uddannelse i Hamborg, hvor byens borgerlige smag for den nederlandske malertradition prægede ham. Tilbage i Danmark vandt Juel i 1771 Akademiets guldmedalje, og modtog året efter midler til en længere uddannelsesrejse, der blandt andet gik til Tyskland, Rom, Schweitz og Paris. Kunstneren modtog mange portrætbestillinger fra især borgerskabet og adelen og blev på kort tid landets ubestridte hofmaler. Hans portrætter er kendetegnet ved en empatisk menneskeskildring. Juel var desuden en fin kolorist og hans portrætter har et anstrøg af elegance, figurativ enkelhed og psykologisk karakteristik.

Beskrivelse

@