Jørgen Sonne, Hyrder i den romerske campagna, ca. 1836

Sonne Jørgen

Jørgen Sonne 
Hyrder i den romerske Campagna, ca. 1836
Olie på lærred, 57 x 71 cm.
Erhvervet 2004

I 1831 fik Sonne et legat på 500 rigsdaler til en Italiensrejse. Han endte med at opholde sig næsten ti år i Rom, hvor han primært malede genrebilleder af det italienske folkeliv. Campagnen var for kunstnere og digtere en uudtømmelig kilde til æstetisk nydelse. For udenforstående var folkelivet og landskabet pittoresk som i genremalernes skildringer, men hyrdernes og landboernesliv har været hårdt, slidsomt og uromantisk. Den nedgående aftensol kaster et varmt, gyldent lys over landskabet i Sonnes æstetiske fremstilling af tre hyrder med deres hund og fåreflok. Gruppen er anbragt i et harmonisk mønster med de stiliserede figurer, der danner en monumental trekant, i forgrunden.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Jørgen Sonne (1801-1890)
Sonne skiller sig ud fra sin generations danske malere ved ikke at have været elev af C.W. Eckersberg. Han søgte i stedet sine kunstneriske impulser andre steder, blandt andet i München, hvor han uddannede sig til bataljemaler. Han skildrede senere slagscener fra krigen i 1864, hvor museets stifter Johannes Hage var ved fronten. Sonnes figurkompositioner følger en stiliseret og monumental æstetik, mens hans landskabsstudier er mere frie og skitseprægede. Mellem 1831-40 opholdt Sonne sig i Rom, hvor han primært var optaget af genremaleriets stemningsfyldte folkelivsskildringer. I 1846-50 udførte Sonne friserne på Thorvaldsens museum med de karakteristisk stiliserede figurgrupper i cementpuds.

Beskrivelse

@