Otto Bache, En malkepige, 1876

Bache Otto

Otto Bache
En malkepige, 1876
Olie på lærred, 43 x 32 cm.
Erhvervet 1908

En malkepige går ned ad en snoet sti, der omgives af tæt træbevoksning. To mælkespande er bundet fast til et åg, som bæres på skuldrene. Fristet af mælken har en kat fulgt hende på vej fra gården, der ses i baggrunden. Udover at skildre det københavnske folkeliv udførte Otto Bache også adskillelige nationalromantiske malerier af livet på landet. Selvom husdyr ofte indtager en markant placering i Baches hverdagsskildringer af bondelivet, var han ikke desto mindre også interesseret i almuens liv og virke. Her er det ikke katten, men den hårdtarbejdende malkepige, der danner det naturlige midtpunkt for billedets opbygning og udtryk.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Otto Bache (1839-1927)
Den danske maler Otto Baches tidlige oeuvre er præget af nationalromantiske skildringer af almuen, men det er i særdeleshed for sin senere mestring af portrættet såvel som historie og dyremaleriet, at maleren Otto Bache har fået en plads i dansk kunsthistorie.

I en alder af blot 10 år blev Bache optaget på Kunstakademiet i København og livet igennem var han tilknyttet denne skole, først som elev og sidenhen som professor og direktør. Hans stil var præget af den akademiske, detaljerige naturalisme som Eckersberg introducerede, men mødet med modernismens nye strømninger i Paris fik stor betydning for Baches kolorit, lysskildring og motivvalg. Bache var en af de første til at bringe det nye franske maleri til Danmark i årene omkring 1870, men modsat sine samtidige Krøyer og Philipsen, holdt Bache i højere grad fast i den traditionelle skoles malemåde. Dette gjorde ham populær i konservative kredse som Kongehuset, til hvilket Bache leverede flere portrætter og historiemalerier. Det har dog også betydet, at Bache ofte er blevet nedvurderet af sin eftertid.

Beskrivelse

@