P.C. Skovgaard, Sommereftermiddag ved indsø, 1859

Skovgaard P. C.

P. C. Skovgaard
Sommereftermiddag ved indsø, 1859
Olie på lærred, 192 x 270 cm.
Erhvervet 1908

I dette motiv fra Bondedammen ved Hellebæk har P. C. Skovgaard forenet den danske natur med en næsten arkadisk sommerstemning. Gyldne stråler fra en dalende sol belyser et frodigt skovlandskab lige efter at en regnbyge har passeret. I forgrunden fører en bondepige og en dreng køerne ned mod søen for at vande dem, mens de grå regnskyer anes i horisonten. Under sit ophold i Italien blev Skovgaard dybt inspireret af Claude Lorrain og dennes arkadiske landskabsmotiver. Fascinationen manifesterede sig efterfølgende i danskerens motiver af den sjællandske natur. I motivet fra Bondedammen bringer den blikstille sø, gyldne eftermiddagsbelysning og bønderne mindelser om Lorrains paradisiske landskaber, hvor hyrder færdes i pagt med den idylliske natur. På denne måde har kunstneren genfundet det fjerne Arkadien i den nære danske natur.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Peter Christian Skovgaard (1817-1875)
Herhjemme blev Skovgaard sammen med kunstnerkollegaen J. Th. Lundbye en af guldalderens væsentligste nationalromantiske landskabsmalere. Han var i en årrække professor ved Kunstakademiet i København. Blandt andre var Skovgaard inspireret af de flamske barokke landskabsmalere som Jacob Ruysdael og den franske kunstner Claude Lorrains tidløse arkadiske landskaber. Han mestrede både det mindre format med virkelighedsnære pastose naturskildringer og de større, monumentale og detaljerige kompositioner. Kunstnerens foretrukne motivkreds var den danske bøgeskov, som han gennem livet malede i utallige variationer fra egne i hele landet. Skovgaards kunstneriske betydning blev primært fulgt op af sønnerne Joakim og Niels.

Beskrivelse

@