P.C. Skovgaard, Udsigt fra Monte Pincio i Rom, 1861

Skovgaard P. C.

P. C. Skovgaard
Udsigt fra Monte Pincio i Rom, 1861
Olie på lærred, 65 x 150 cm.
Erhvervet 1982

Maleriet er udført i 1861 på baggrund af en akvarel, som Skovgaard udførte, da han var i Rom i 1854-55. Det aflange format antyder, at det har været et dørstykke. Figurgruppen i centrum forestiller Skovgaard selv og hustruen Georgia, samt sønnerne Joakim og Niels, der på det tidspunkt akvarellen blev udført endnu ikke var født. Fra pladsen er der udsigt ned over Piazza del Popolo mod Peterskirken og Vatikanet i baggrunden. Bemærkelsesværdigt er de krydsende linjer i kompositionen, der skabes af figurernes forskellige blikretninger. Motivet åbnes i vinkler, der leder både ind og ud af billedfladen.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Peter Christian Skovgaard (1817-1875)
Herhjemme blev Skovgaard sammen med kunstnerkollegaen J. Th. Lundbye en af guldalderens væsentligste nationalromantiske landskabsmalere. Han var i en årrække professor ved Kunstakademiet i København. Blandt andre var Skovgaard inspireret af de flamske barokke landskabsmalere som Jacob Ruysdael og den franske kunstner Claude Lorrains tidløse arkadiske landskaber. Han mestrede både det mindre format med virkelighedsnære pastose naturskildringer og de større, monumentale og detaljerige kompositioner. Kunstnerens foretrukne motivkreds var den danske bøgeskov, som han gennem livet malede i utallige variationer fra egne i hele landet. Skovgaards kunstneriske betydning blev primært fulgt op af sønnerne Joakim og Niels.

Beskrivelse

@