Rembrandt Harmensz van Rijn, Portræt af en 39-årig kvinde, 1632

Rijn Rembrandt Harmensz van

Rembrandt Harmensz van Rijn
Portræt af en 39-årig kvinde, 1632
Olie på træ, 76,5 x 59 cm.
Erhvervet 1903

Alvorlig og sky ser hun ud, den hollandske borgerkone med det stramt kæmmede hår og den høje pande. Hun tilhørte en religiøs sekt, mennonitterne, der lagde vægt på et fromt og asketisk levned. Ansigtet og pibekraven er stærkt belyst, et eksempel på Rembrandts karakteristiske måde at arbejde med clairobscur-teknikken. Hånden med bønnebogen er en senere kunstners tilføjelse, som måske har skullet føje mere dynamik til kompositionen eller understrege modellens fromhed. Portrættet er det eneste af Rembrandt i Danmark, hvis ægthed aldrig har været betvivlet.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Rembrandt Harmensz van Rijn (1606-1669)
Rembrandts kunst hører til blandt de største og mest betydningsfulde frembringelser i den europæiske kunst. Han har efterladt sig over 2000 værker, der inkluderer både malerier, tegninger og grafik. Rembrandt mestrede alle genrer, men det var særligt inden for portrætkunsten og det religiøse historiemaleri, han udmærkede sig. Den dramatiske brug af lys og betoningen af det momentane, det særegne og det individuelle ved hans figurer og portrætter er nogle af de træk, der gør Rembrandts kunst visionær. I eftertiden har hans teatralske scenarier, hans interesse for maleriets materialitet og det kristent-humanistiske menneskesyn, haft stor betydning for både malere, fotografer og filmskabere.

Beskrivelse

@