Vilhelm Bissen, Pottemalersken, 1883

Bissen Vilhelm

Vilhelm Bissen
Pottemalersken, 1883
Marmor, 180 x 60 x 50 cm.
Erhvervet 1908

En hårdtarbejdende pottemalerske er i færd med at dekorere en lille vase. De antydede rynker i panden og de sammenknebne øjne vidner om den anstrengelse og omhyggelighed, som hun lægger i arbejdet. Bag hende står en amfora vase, der er blevet dekoreret. Mødet med den franske naturalisme i Paris kom i høj grad til at påvirke Vilhelm Bissens tilgang til skulpturen. Indflydelsen ses tydeligt i denne statue, der er en del af en serie stående kvindeskikkelser, som blev udført efter hans hjemkomst til København, Det livagtige ansigt og den naturtro gengivelse af kroppen vidner om, hvordan Bissen begyndte at anvende den direkte naturalistiske iagttagelse som en fast del af sit senere formsprog. De enkle og harmoniske linjeforløb som udgør kompositionen viser dog, at skulpturens naturalistiske udtryk stadig er grundfæstet i en klassicistisk tilgang til formen.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Christian Gottlieb Vilhelm Bissen (1836-1913)
Som billedhugger var Vilhelm Bissen først og fremmest uddannet i faderen H.W. Bissens værksted og dér opdraget i traditionen efter Thorvaldsen. Som hos Cranach og Breughel i det 15. og 16. århundrede gik håndværket, motiverne og kundekredsen videre fra far til søn. Selv om Bissen sidst i 1800-tallet lod sig inspirere af den franske naturalisme og strømningerne derfra, forblev han grundlæggende tro mod den klassicisme, han oprindeligt var skolet i. Bissen var allerede som ung i Italien fra 1857-63, og han var på adskillige langvarige ophold i Rom. Stenbruddene i Carrara var vigtige for Bissen, men det var de sociale relationer med andre kunstnere i Rom også.

Beskrivelse

@