Wilhelm Marstrand, Frk. Annette Hage viser sin brodersøn Hother Hage en bog med planteafbildninger, 1856

Marstrand Wilhelm

Wilhelm Marstrand 
Frk. Annette Hage (1814-1857) viser sin brodersøn Hother Hage (1849-1904) en bog med planteafbildninger, 1856
Olie på lærred, 76 x 84 cm.
Erhvervet 1908

Den nære knytning mellem tante og nevø er hovedtemaet i dette familiebillede af Annette og Hother Hage. Tanten har taget plads i den grønne sofa for at vise sin nevø en botanikbog. Barnet har hævet sit hoved fra bogen og ser nu med et tænksomt og nysgerrigt blik ud i luften. Annette Hages varme smil og ansigtsudtryk vidner om en dyb hengivenhed over for den artige nevø. I sine familieportrætter yndede Marstrand at skildre nære og uhøjtidelige situationer fra dagligdagen. Her blev det stærke familiebånd og den hjemlige hygge betonet på en uprætentiøs og vedkommende facon. På denne måde adskilte kunstnerens familiebilleder sig væsentligt fra tidligere guldaldermaleres iscenesatte familieportrætter såsom Eckersbergs gruppeportræt Familien Nathanson fra 1818, der kan ses på Statens Museum for Kunst.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Marstrand var blandt C. W. Eckersbergs elever og var, som den eneste af disse, meget optaget af det fortællende og illustrerende maleri. Marstrand dyrkede genremaleriet, litterære motiver, portrætmaleriet samt i de senere år historiemaleriet. Han var meget brugt som portrætmaler og malede blandt andet en række portrætter af medlemmerne af familien Hage. Marstrand rejste gennem hele sit liv i de store europæiske lande som Italien, Frankrig, Tyskland og England. Han var i særlig grad optaget af Italien, hvor han opholdt sig i en årrække. Herfra blev han storleverandør af pudsige, rørende, ofte morsomme eller ironiske skildringer fra det italienske folkeliv, der fascinerede ham.

Beskrivelse

@