Wilhelm Marstrand, Napolitansk dreng og hund. Studie til Scene af det napolitanske folkeliv, ca. 1839

Marstrand Wilhelm

Wilhelm Marstrand 
Napolitansk dreng og hund. Studie til Scene af det napolitanske folkeliv, ca. 1839
Olie på pap, 16 x 18 cm.
Erhvervet 1908

En lille dreng hviler sit hoved på en sovende hund. Motivet er et forstudie til Wilhelm Marstrands maleri Scene af det napolitanske folkeliv, hvor drengen ses med hunden i forgrunden foran en hvilende fisker, højst sandsynligt drengens far, og dennes datter. I baggrunden ses datterens elsker, der forsøger at få hendes opmærksomhed ved at pifte. Inden for kunstens verden har hunden symboliseret trofasthed, men er også blevet kædet sammen med dyriskhed og seksualitet. De unge elskende, der længes efter hinanden, kunne lede tankerne hen på en flirt og lyst, men drengens omfavnelse af en sovende hund vidner dog om, at det først og fremmest er trygheden og trofastheden, som Wilhelm Marstrand har villet udtrykke med dette sidemotiv.

Download foto »
PUBLIC DOMAIN

Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Marstrand var blandt C. W. Eckersbergs elever og var, som den eneste af disse, meget optaget af det fortællende og illustrerende maleri. Marstrand dyrkede genremaleriet, litterære motiver, portrætmaleriet samt i de senere år historiemaleriet. Han var meget brugt som portrætmaler og malede blandt andet en række portrætter af medlemmerne af familien Hage. Marstrand rejste gennem hele sit liv i de store europæiske lande som Italien, Frankrig, Tyskland og England. Han var i særlig grad optaget af Italien, hvor han opholdt sig i en årrække. Herfra blev han storleverandør af pudsige, rørende, ofte morsomme eller ironiske skildringer fra det italienske folkeliv, der fascinerede ham.

Beskrivelse

@