• Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne
  • Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne
  • Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne
  • Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne
  • Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne
  • Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne
  • Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne
  • Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne
  • Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne
  • Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne

1. oktober 2016 – 12. marts 2017

Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne

I samarbejde med Storm P. Museet

 

Robert Storm Petersen (1882 – 1949) er en vigtig del af dansk kulturarv. Han var næsten umenneskeligt produktiv og i sin egen tid sjældent efterspurgt og populær. I brede kredse er han mest kendt for sine ca. 60.000 bladtegninger og tegneserier i form af politiske satirer og karikaturer, mens han er mindre kendt for sine akvareller og ca. 150 bevarede oliemalerier. Det er en skam, for faktisk er Storm P. også en vigtig del af dansk kunsthistorie.

I samarbejde med Storm P. Museet viser Nivaagaards Malerisamling fra oktober 2016 til marts 2017 en omfattende præsentation af Storm P.´s malerier. Tanken er at udfolde hans virke som maler lige der, hvor han hører hjemme – nemlig i en Malerisamling.

Storm P. var velbevandret i kunsthistorien og lod sig inspirere af både den ældre og datidens samtidskunst. Storm P. malede figurativt og abstrakt, naturalistisk og symbolistisk, socialrealistisk og poetisk, med olie og akvarel og på lærred og papir – han var søgende og eksperimenterende.

Særudstillingen viser et stort antal af Storm P.’s malerier, som ikke har været udstillet samlet øst for Storebælt siden 1970’erne. Ydermere er der værker som aldrig før har været vist offentligt. Særudstillingen Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne, indeholder også den første udsmykning i Danmark lavet til børn – nemlig Storm P.’s eventyrlige frise fra 1930-32. De 17 store malerier lavede han til Esbjerg bibliotek, hvorfra de aldrig har rejst – før nu!

For både et større publikum og en faglig inderkreds vil det være en glæde at opleve Storm P. i fuld udfoldelse som kunstner og maler. At han er en enestående personlighed i det 20. århundredes Danmark stiller ingen spørgsmålstegn ved, men som maler er han stadig for mange relativt ukendt. Det er på tide at genindskrive Storm P. i kunsthistorien.

 


@