|
/ Send til en ven /
|
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
|
|
Wilhelm Marstrand (1810-1873)Romerske borgere forsamlede til lystighed i et osteri. 1839 Det blev bestilt af den velhavende, københavnske vinhandler Christian Waagepetersen, der har ønsket et stykke romersk folkeliv med et berømt bygningsværk i form af Engelsborg i baggrunden. Billedets bestiller ses i gruppen til venstre i baggrunden; han sidder til højre, sammen med en rejsefælle og medlemmer af den dansk-tyske kunstnerkoloni i Rom. I deres mørke klæder og reserverede holdning udgør de en kontrast til de farverige og spontane italienere, hvilket afspejler en typisk nordisk tvetydighed af afstand og længsel i forhold til syden. Med folkelivet som sit foretrukne motiv mestrede Marstrand bevægelse og figurkomposition bedre end de fleste af sine danske kolleger. De livlige farver og den glatte malemåde vidner om indflydelse fra tysk kunst på et tidspunkt, hvor danske og tyske kunstnere begyndte at gå hver deres vej pga. de voksende nationale modsætninger. |
|
NIVAAGAARDS MALERISAMLING |