Ditlev Blunck
Mareridt, 1846
Olie på lærred, 62 x 49 cm.
Inventarnummer: 0213NMK
Gave fra Niels Risom, 2014

Både drift og eufori samt ikke mindre end liv og død optræder side om side i Bluncks mareridtsscene fra 1846. Morgenlysets første stråler oplyser et rodet sovekammer. Urets viser har passeret seks, en himmelsengs klæde er blevet til et scenetæppe, og et pikant drama udfolder sig foran os. En dæmonisk mare med en hares hoved, et menneskes torso og en kats bagparti er trængt ind ad et åbent vindue og sidder nu på skødet af en liggende pige i dyb søvn. Med den ene pote har maren trukket ned i hendes hvide gennemsigtige natkjole så det ene bryst blottes. Den drømmende pige udtrykker dog hverken skræk eller ubehag ved den groteske skabnings nærvær. Tværtimod virker hun med sine lukkede øjne, halvåbne mund og afslappede krop til at befinde sig i en tilstand af sanselig nydelse og velbehag, der belejligt underordner sig søvnen.
Kunstneren har i samtidens ånd interesseret sig for at gengive splittelsen mellem det pæne borgerliv og driften. Et vindpust fra det åbne vindue har taget fat i de borgerlige dyder som pigen har vendt ryggen og spredt dem på gulvet. Nodearket symboliserer et dannelsesideal, som var udbredt i de borgerlige hjem i 1800-tallet. Her hørte musikforståelse og klaverspil med til de unge døtres indførelse i selskabslivet. Noderne ligger nu sammenrullede og forladte på parketgulvet. Den rygvendte bog på tæppet vidner også om, at pigen har kastet bøgernes lærdom fra sig for at kunne give sig helt hen i sansernes vold.

Ditlev Blunck (1798-1854)
Holsteneren Ditlev Conrad Blunck vandt alle Det Kgl. Kunstakademis medaljer samt et rejselegat til Rom, hvor han blev en tæt del af kredsen omkring Thorvaldsen. Blunck tilbragte næsten ti år i den italienske hovedstad og da han endelig i 1838 vendte tilbage til Danmark blev han udvist få år senere, formentlig som følge af en homoseksuel forseelse. Kunstnerisk er Blunck præget af akademiprofessoren J.L. Lunds romatiserende virkelighedsskildringer og adskiller sig i sin stillisering fra den eckersbergske naturalisme. Lund var, ligesom Blunch, tæt knyttet til den tyske kunstscene, og særligt nazarenernes religiøse inderlighed gjorde sig gældende. At Blunck tilmed kæmpede på tysk side i Treårskrigen, giver en god indikation på, hvorfor Blunck i dag er en lidt glemt maler i dansk kunsthistorie.