,
  • Broderikreds

Broderikreds – stråbroderi

I anledning af særudstillingen med L.A. Ring og H.A. Brendekilde introducerer Malerisamlingen for første gang i Danmark en broderikreds i stråbroderi, inspireret af kunstnerbrødrenes mange værker med strå og marklandskaber.

Brodøse Berthe Bramsen, der også stod bag museets succesfulde broderikreds omkring William Morris-udstillingen, har udviklet konceptet for efterårets broderikreds, hvor der vil blive broderet med strå fra blandt andet hvede, rug og marehalm. Stråene, som findes i utallige nuancer, er tidligere blevet kaldt fattigmandsguld, da det reflekterer et gyldent lys, som også Brendekilde og Ring indfanger i mange af deres malerier af det danske kulturlandskab. Der er en stor tilfredsstillelse i at hente materialet i den vilde såvel som den dyrkede natur og skabe sine egne unikke broderier af de indsamlede strå.

Berthe Bramsen har de senere år arbejdet med strå som sit foretrukne materiale og igangsætter efterårets broderikreds med tre workshops á to hold:

Hold 1: Onsdag 25. september kl. 14.30 – 16.30
Hold 2: Onsdag 25. september kl. 16.45 – 18.45

Hold 1: Onsdag 2. oktober kl. 14.30 – 16.30
Hold 2: Onsdag 2. oktober kl. 16.45 – 18.45

Hold 1: Onsdag 9. oktober kl. 14.30 – 16.30
Hold 2: Onsdag 9. oktober kl. 16.45 – 18.45

Herefter mødes de tilmeldte deltagere om stråbroderiet på museet hver onsdag kl. 16-18.

Pris 450 kr. inkl. 3 workshops, materialer og deltagelse i broderikreds. 10% rabat til årskortholdere.
Tilmelding nødvendig, begrænset antal pladser. Bestil direkte til hold 1 eller hold 2 via billetto.dk nederst på denne side.

Beskrivelse af workskops

Berthe Bramsen introducerer deltagerne til at flette med strå, som kombineres med broderisting som kontursting, fladsyning og franske knuder. Der udleveres et startbundt med strå, men deltagerne opfordres også til at plukke lidt strå i løbet af sommeren til at supplere med. I princippet kan alle typer strå anvendes; dyrkede som vilde strå. Stråene klippes af ved roden og tørres evt. i solen, hvis de er våde, inden de bundtes sammen og transporteres i et stykke rullet klæde eller plastposer.


På den første workshopdag vil der blive udleveret følgende:

  • En lille stålkam til brug for at flette med strå
  • En lille broderiramme på 12-15 cm i diameter
  • Et lille bundt renset og afklippet strå
  • To stk. organza silke på 20×20 cm
  • En nål

De tilmeldte deltagere skal selv medbringe følgende redskaber:

  • En saks
  • En pincet
  • Et viskestykke
  • Papir og blyant
  • En (pant) vandflaske med skruelåg i plast (minimum 1 liter)
  • En arkitektlampeholder (ikke selve lampen), eller som alternativ en lille skruetvinge (der være et mindre antal til rådighed på workshopsdagene, såfremt man ikke selv har)
  • Et begrænset udvalg af det strå man evt. selv har samlet i løbet af sommeren.

Tilmelding til hold 1:

Tilmelding til hold 2:


@