Croquisundervisning
Bemærk: Onsdag 25. maj er sidste gang inden sommerferien – croquisundervisningen vender tilbage igen onsdag 3. august 2022.
Hver onsdag kl. 16-18 i juni måned rykker tegneunderviser Lisa Maria Frost uden for i parken med ‘Tegn i naturen’. Læs mere her.
Croquistegning med levende model afholdes ugentligt hver onsdag i to hold hhv. kl.15-17 og kl. 17.30-19.30.
Det er tegner Lisa Marie Frost, der står for undervisningen, som foregår i museets Bergia-sal.
Pris: 100 kr. pr. gang / 70 kr. for årskortholdere.
Har du mod på at afprøve og udvikle dit tegnetalent, så kom og vær med. Du skal blot medbringe eget papir – ikke nødvendigvis af den fine slags – og enkle tegneredskaber. F.eks. en blyant B8, en æske Filiafarver (den til 20 kr.) og sort tegnekul. Tegnebræt findes på stedet.
Husk, at du som årskortholder får 10% i museumsbutikken, hvor der også kan købes tegneredskaber, samt i cafeen, der har åbent til kl. 20.