,
Indlæser begivenheder

« All begivenheder

  • Denne event er passeret.

Foredrag: Kunstner og kvinde – Et usædvanligt liv i Renæssancen

8. marts 2017 kl. 19:3021:00

100 kr.

Foredrag: Kunstner og kvinde – Et usædvanligt liv i Renæssancen

Onsdag den 8. marts er kvindernes internationale kampdag. Nivaagaards Malerisamling sætter i denne anledning fokus på museets eneste værk malet af en kvinde – Sofonisba Anguissola (ca. 1532-1625) ved et foredrag om denne store internationale kunstner. Nivaagaards Malerisamling er den stolte ejer af det knap 500 år gamle renæssancemaleri Portrætgruppe med kunstnerens fader Amilcare Anguissola og hendes søskende Minerva og Astrubale, som i sin tid blev malet af den italienske adelsmandsdatter.

Da de var seks søstre som gerne skulle giftes standsmæssigt, satsede faren på at udvikle pigernes kunstneriske og intellektuelle færdigheder, da veluddannede hustruer var eftertragtede indenfor adelen på det tidspunkt. Datidens almindelige opfattelse af kvinder var, at ’kunst er fremmed for kvinders tankegang’, som en bog fra 1473 beskriver. Derfor var det Sofonisbas store talent og farens ihærdige promovering som førte til, at Sofonisba fik selveste Michelangelo som lærermester, blev en succesfuld hofmaler ved det spanske hof, og standsmæssigt gift. Farens plan lykkedes, så at sige. Sofonisba malede familieportrættet lige før hun drog til Spanien. Værket kom sidenhen i Wilhelm Marstrands eje, som tilsyneladende har malet det færdigt. Dette kunne konstateres ved en rensning i 1982-83 af kunstkonservator Ulla Høst, der gjorde den store opdagelse.

Onsdag den 8. marts kl. 19.30 fortæller Ulla Høst om sit arbejde med konserveringen og den spændende undersøgelse af et af Sofonisba Anguissolas absolutte hovedværker.

Pris 100 kr. Halv pris for årskortholdere. Tilmelding: info@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17
Cafeen serverer aftenens ret før foredraget.
Bordbestilling nødvendig: cafe@nivaagaard.dk eller tlf. 53 85 10 17

Køb billet på www.billetto.dk »

Detaljer

Dato:
8. marts 2017
Tidspunkt:
19:30 – 21:00
Pris:
100 kr.
Begivenhed Category:

Sted

Nivaagaards Malerisamling
Gammel Strandvej 2
Nivå, 2990 Danmark

@