,
Indlæser begivenheder

« All begivenheder

  • Denne event er passeret.

Forfatteraften: Jens Christian Grøndahl

30. marts 2017 kl. 18:0019:30

60 kr.

Forfatteraften

Forfatter Jens Christian Grøndahl gæster Nivaagaards Malerisamling denne eftermiddag, hvor han dykker ned i sin seneste roman Tit er jeg glad. Ellinor på 70 år, er for nylig blevet enke. Hun sætter sig ned og skriver – ikke til den mand, hun har mistet, men til en kvinde, der havde ham før hun, veninden Anna, som nu har været borte i 40 år. Romanen føjer sig på smukkeste vis til et stort og vigtigt forfatterskab, med fortællingens refleksioner over livets tilfældigheder og et kritisk blik på nutidens narcissistiske livsstil. Udover romanen fortæller Grøndahl også om sit omfattende forfatterskab, og publikum vil have mulighed for at stille Grøndahl spørgsmål. Som forfatter begyndte Grøndahl som en eksklusiv eksperimenterende prosaist, men har i stigende grad forstået at få et publikum i tale uden at give køb på sine idéer om kærlighedens vanskelige vilkår i det moderne liv. Han har bl.a. modtaget flere arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond, De Gyldne Laurbær 1999, Danske Banks Litteraturpris 2003 og Søren Gyldendal Prisen 2007.

Foredraget koster 60 kr. Halv pris for årskortholdere.
Entreen er gratis, hvis man medbringer bogen Tit er jeg glad.

Tilmelding på info@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17
Efter foredraget er der mulighed for at spise i cafeen. Husk at reservere bord.

Læs mere om læsekredse og forfatteraftener her

Køb billet på www.billetto.dk »

Detaljer

Dato:
30. marts 2017
Tidspunkt:
18:00 – 19:30
Pris:
60 kr.

Sted

Nivaagaards Malerisamling
Gammel Strandvej 2
Nivå, 2990 Danmark

@