Indlæser begivenheder

« All begivenheder

  • Denne event er passeret.

KONCERT: STRING SWING MED SAHRA DA SILVA: TRIBUTE TO MESCIYA LAKE

13. februar kl. 19:3021:00

KONCERT: STRING SWING MED SAHRA DA SILVA: TRIBUTE TO MESCIYA LAKE

Søren Sigumfeldts String Swing-orkester optræder med sangeren Sahra da Silva i en ‘Tribute to Meschiya Lake’. Glæd jer til en swingende koncert i Søjlesalen!

Tændt af en helt særlig gnist ved deres første møde skrev og indspillede saxofonist Søren Sigumfeldt (DK) og sanger Mesciya Lake (US) albummet ’This Is Meschiya Lake’ på ganske få dage – og vandt siden DMA i kategorien ’Årets vokaljazz’ i 2019. Det er et album, hvor jazzen møder 1980’ernes mørke beat-poeter med numre af ikoner som Leonard Cohen og Nick Cave.

Sangerinden Sahra da Silva møder på museet Søren Sigumfeldts String Swing-orkester i en stærk opstilling med nogle af Danmarks bedste jazzmusikere:

Søren Siegumfeldt er saxofonisten, Jacob Fischer er med på guitar, Peter Rosendal på klaver og Thomas Vang på bas. Der vil derudover være gæstebesøg af nogle af orkestrets venner, bl.a. trommeslageren og perkussionisten Arto Louis Eriksen og mundharpevirtuosen og guitaristen Finn Poulsen.

Pris 200 kr. Halv pris for årskortholdere.

Cafeen serverer aftenens ret før koncerten.
Bordbestilling nødvendig: cafe@nivaagaard.dk, tlf. 53 85 10 17 eller benyt billetto-tilbudet nedenfor.

Vi anbefaler at købe billetterne på forhånd, da der er et begrænset antal pladser. Det er ikke muligt at reservere billetter til betalingsarrangementer. Billetter kan købes på to måder: via billetto.dk eller i museets reception. Billetkøb via billetto.dk giver den ekstra fordel, at du ved tilvalg af aftenens ret i cafeen får kaffe og dessert med i prisen. Billet til et arrangement inkluderer altid entre til museet. 

BEMÆRK: Koncerten har tidligere været annonceret som ‘Søren Sigumfeldts String Swing – This is Meschiya Lake’ med Meschiya Lake som sanger. Meschiya Lake er i mellemtiden flyttet til New Orleans, hvilket komplicerer hendes optræden i Danmark. Vi glæder os nu til at byde Sahra da Silva velkommen som vokal i en Tribute-koncert.

Detaljer

Dato:
13. februar
Tidspunkt:
19:30 – 21:00
Begivenhed Category:

Sted

Nivaagaards Malerisamling
Gammel Strandvej 2
Nivå, 2990 Danmark

@