
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Korkoncert: Gladsaxe Kammerkor
25. november 2017 kl. 11:00 – 12:00

Korkoncert med Gladsaxe Kammerkor
Toner af en begyndende jul vil fylde Nivaagaards Malerisamling når Gladsaxe Kammerkor besøger museet lørdag den 25. november kl. 11. Koret blev etableret allerede i 1970 og består i dag af 40 deltagere. Kvalitet i musikken og godt samvær er i højsædet, både når der øves og ved koncerter. Det ambitiøse repertoire er klassisk og rækker fra renæssancen til i dag.
Denne lørdag formiddag opfører Gladsaxe Kammerkor fransk barokmusik, hvor de vil synge Charpentier’s Messe de Minuit pour Noël, der vil blive dirigeret af Paul Kim og med Jørgen Ellegaard Frederiksen på klaver.
Gratis for årskortholdere eller når entreen er betalt
Kræver ingen forudgående tilmelding