,
Indlæser begivenheder

« All begivenheder

  • Denne event er passeret.

Præstetanker og billedfortællinger

1. marts 2017 kl. 17:0018:00

Præstetanker og billedfortællinger

Under temaet kunst og tro samarbejder Nivaagaards Malerisamling med præsterne i Fredensborg Provsti. Hver billedfortælling forestås af en præst, som efterfølgende inviterer til dialog med publikum.

Onsdag den 1. marts kl. 17 fortæller Jørgen Sejergaard fra Karlebo Sogn, om C.W. Eckersbergs maleri Andagt ved den hellige port i Peterskirken, ca. 1814. Eckersberg har sikkert observeret denne lille scene i sin romerske dagligdag. Den skildrer et familieritual, hvor en gudmoder holder et lille nyfødt svøbelsesbarn op til korset ved den tilmurede hellige port i Peterskirkens forhal.

Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853) har i kunsthistorien fået tilnavnet ’Den danske malerkunsts fader’, fordi han var den første professor, der dannede skole og fik en række af de mest kendte guldaldermalere som elever. Heriblandt kan nævnes Martinus Rørbye, Christen Købke, Constantin Hansen, Jørgen Roed og Wilhelm Marstrand. Disse elever samt Eckersberg selvsagt, kan opleves i malerisamlingen, hvor du denne eftermiddag også har mulighed for at få nye øjne på Eckersberg – og måske på dig selv!

Gratis for årskortholdere eller når entreen er betalt
Tilmelding på info@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17

Detaljer

Dato:
1. marts 2017
Tidspunkt:
17:00 – 18:00
Begivenhed Category:

Sted

Nivaagaards Malerisamling
Gammel Strandvej 2
Nivå, 2990 Danmark

@