Indlæser begivenheder

« All begivenheder

  • Denne event er passeret.

Udflugt: Johannes Hage-dage

22. oktober 2016 kl. 12.0015.30

Udflugt: Johannes Hage-dage

Nivå og omegn ville næppe være hvad det er i dag, uden Johannes Hage (1842-1923), der i 1872 arvede landejendommen Nivaagaard efter sin fader, storkøbmanden Alfred Hage. Som godsejer var Johannes Hage lokalsamfundets patriark og Nivå-egnens store mæcen. Lørdag den 22. oktober inviterer Nivaagaards Malerisamling, publikum til at gå i fodsporene på godsejer, teglværksejer, politiker, filantrop og museumsstifter Johannes Hage ved en guidet tur rundt til to af hans store institutioner – Ringovnen og Malerisamlingen.

Deltagerne mødes kl. 11 ved Ringovnen, hvor formand for Ringovnen Jørgen Berthelsen viser rundt. Efter rundvisningen går turen til Nivaagaards Malerisamling, hvortil deltagerne opfordres at spadsere ad den lille sti mellem de to naboinstitutioner. Praktisk påklædning og fodtøj anbefales. Der vil være mulighed for frokost i cafeen inden Malerisamlingens omviser tager publikum med på særomvisning i Johannes Hages personlige kunstsamling. Dagen slutter kl. 14.30.

Da der er begrænsede pladser er tilmelding nødvendig på info@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17. Pris for begge særomvisninger er 100 kr. Halv pris for årskortholdere. Reservér evt. bord i cafeen ved tilmelding.

Johannes Hage-dage er led i en række arrangementer på Nivaagaards Malerisamling, som dette efterår sætter fokus på lokalhistorien for Nivå og omegn

Detaljer

Dato:
22. oktober 2016
Tidspunkt:
12.00 – 15.30
Begivenhed Category:

Sted

Nivaagaards Malerisamling
Gammel Strandvej 2
Nivå, 2990 Danmark

@