,
Indlæser begivenheder

« All begivenheder

  • Denne event er passeret.

Workshop: Brug kunsten som livskompas

25. august 2017 kl. 17:3019:30

Workshop: Brug kunsten som livskompas

Fire fredage i løbet af efteråret inviterer Nivaagaards Malerisamling publikum på en kunstoplevelse ud over det sædvanlige. I dialog med hinanden fordyber deltagerne sig i, hvordan kunst kan bruges til at blive klogere på sig selv. Workshoppen, som første gang er fredag den 25. august kl. 16.30-18.30, holdes af kunsthistoriker Gitte Lønstrup Dal Santo, der har udviklet den forskningsbaserede metode.

På workshoppen bliver deltagerne guidet trin for trin ind i et kunstværk efter eget valg. Metoden er en vejviser ind i kunsten, der kan bruges igen og igen til at fordybe sig i det, der fylder i deltagernes liv – uanset hvor de er i livet, og uanset hvilket værk de vælger. Gitte Lønstrup siger: Kunst er et unikt og ofte overset redskab i særklasse, når det kommer til at blive klogere på os selv. Den kan bruges som et kompas til at tune ind og få øje på vores ressourcer og de livsværdier, der har indflydelse på de relationer, ambitioner, beslutninger og den retning, vi vælger i tilværelsen.

Deltag alene eller sammen med en du kender. Der er mulighed for at fortsætte samtalen og fordybelsen over et glas vin eller en middag i museets café, som denne aften vil servere simremad. Bordbestilling nødvendig.

Der er begrænset antal pladser til workshoppen.
Pris 100 kr. Halv pris for årskortholdere. Tilmelding på info@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17

Detaljer

Dato:
25. august 2017
Tidspunkt:
17:30 – 19:30
Begivenhed Category:

Sted

Nivaagaards Malerisamling
Gammel Strandvej 2
Nivå, 2990 Danmark

@