,

Ib Spang Olsen familiebilledskole

Kan du lide at tegne og fordybe dig i historier sammen med dit barn eller barnebarn? Så tilmeld jer Nivaagaards Malerisamlings familiebilledskole i november. Over tre søndage dykker vi sammen ned i Ib Spang Olsens fantasifulde og vidunderlige univers. Første gang vi mødes, går vi på opdagelse i udstillingen og lærer den folkekære tegner og børnebogsforfatter bedre at kende. På billedskolen skal vi tegne en masse, høre historier og digte vores egne fortællinger. Fantasien bliver sat fri, og det bliver både hyggeligt og sjovt, når vi kaster os ud i de kreative opgaver. Kunstner Sisse Hoffmann guider og vejleder.

  • Søndag d. 7. november kl. 11-14
  • Søndag d. 14. november kl. 11-14
  • Søndag d. 21. november kl. 11-14

Vi mødes hver gang på Nivaagaards Malerisamling i museets Bergia-sal. Husk madpakker og drikkevarer. Det er også muligt at købe i museets cafe.

Billedskolen er et samarbejde mellem Nivaagaards Malerisamling, Fritidsbutik og Red Barnet, lokalafdeling Fredensborg/Helsingør

Pris: 150 kr. for 1 voksen + 1 barn (fra 8 år) alle tre søndage.

Tilmelding her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/2fhzi3dhvb


@