ÅBENT i dag kl. 11:00 – 17:00
ÅBENT i dag kl. 11:00 – 17:00
OPEN today at 11:00 – 17:00
OPEN today at 11:00 – 17:00
ÅBENT i dag kl. 11:00 – 17:00
ÅBENT i dag kl. 11:00 – 17:00
OPEN today from 11:00 – 17:00
OPEN today from 11:00 – 17:00

Nivaagaards Malerisamling gennemgik i 2021 en større klimarenovering, der med jordvarmeanlæg, ny ventilation og nye ovenlysvinduer har givet museet en ny grøn profil. Her fortæller museumsdirektør Andrea Rygg Karberg sammen med arkitekt Kasper Bendsen, hvorfor klimarenoveringen er banebrydende, og hvad den betyder for fremtidens oplevelser på museet.

klimarenovering

Takket være en stor fondsdonation lykkedes det i 2021 Nivaagaards Malerisamling at gennemføre en ambitiøs klimarenovering, der har fremtidssikret museets kunstsamling og indarbejdet bæredygtige løsninger i en ny grøn museumsprofil.


Det var en mangeårig drøm, der med den omfattende klimarenovering gik i opfyldelse for museet. Den var også medvirkende til, at museet i 2022 kunne vise den ambitiøse særudstilling Sofonisba – Historiens glemte mirakel, som var den første soloudstilling med Sofonisba Anguissolas sjældne værker fra 1500-tallet, der blev samlet fra museer og private samlere fra hele verden.

Grøn museumsprofil og nye oplevelser med kunsten

Renoveringen blev i sin helhed båret af bæredygtige løsninger i form af nye ovenlysvinduer, der forbedrer bygningsskallens egenskaber, LED-belysning, effektive ventilationskanaler og et jordvarmeanlæg, der supplerer energiforsyningen. Det var banebrydende, at der i en eksisterende museumsbygning kunne omlægges energiforsyning fra fossilt brændstof til bæredygtig jordvarme, der både kan varme og køle luften i udstillingssalene.

Forbedringerne har muliggjort en optimal styring af temperatur og luftfugtighed i udstillingssalene, sådan at museet har fremtidssikret sin enestående kunstsamling bedst muligt og samtidig kunne kvalificeres til at indlåne kunstværker af højeste kvalitet.

Med udstillingssalenes nye ovenlys fik publikum mulighed for at møde malerierne i det naturlige lys, som de blev skabt i. De fleste af museets ovenlysvinduer havde i årene forinden været permanent tildækkede for at undgå, at det blev for varmt, og fordi glasset ikke justerede lysindfaldet og lysstyrken.

De nye tekniske installationer blev samlet i et nyt teknikhus i forlængelse af museets søjlesal mod nord. Tilbygningen afgav ekstra kvadratmeter på museet til en udvidet garderobe, tiltrængt depotplads og et nyt kontor.

Det er takket være generøse donationer fra fire af landets største fonde, at klimarenoveringen kunne realiseres: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, VILLUM FONDEN, Augustinus Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal har tilsammen doneret 35 mio. kr. til renoveringsprojektet.

Klimarenoveringen blev gennemført med

Julius Nielsen & Søn A/S som hovedentreprenør.

Jeppe Blak-Lunddahl, direktør for EMCON, er bygherrerådgiver,

og totelrådgiveren er Bertelsen & Schewing v. arkitekt Jens Bertelsen og Kasper Bendtsen.

OM MALERISAMLINGEN

Nivaagaards Malerisamling er stiftet af godsejer Johannes Hage, der i 1908 overdrog sin private kunstsamling til offentligheden som en selvejende institution. Museet er beliggende i en stor, romantisk have med gamle, smukke træer og mange forskellige rododendron. På museet kan man opleve kunstværker fra den italienske og den nordeuropæiske renæssance, den nederlandske barok og den danske guldalder. Endvidere viser museet to-tre årlige særudstillinger, ofte af nyere eller moderne kunst.

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram