Carl Rasmussen – Blikket mod Grønland
12. februar – 8. august 2027
Jens Erik Carl Rasmussen (1841–1893) var den første akademiuddannede danske kunstner, der rejste til Grønland – Kalaallit Nunaat – for at male landskabet og befolkningen. Han foretog sin første rejse i 1870 og malede de grønlandske motiver frem til sin død, som indtraf på vej hjem fra den anden Grønlandsrejse i 1893. Maleriet Ved vintertid i Grønland (1875) blev i sin tid erhvervet af museets stifter, Johannes Hage, og vi ser frem til at øge kendskabet til denne underkendte kunstner i museets permanente samling. Gennem en flerstemmig formidling, hvor Rasmussens værker betragtes ud fra forskellige perspektiver, søger udstillingen at skabe rum for samtale om, hvordan billeder former vores forståelse af steder, mennesker og historie.
Læs mere >