Laurits Andersen (L.A. Ring) og Hans Andersen (H.A. Brendekilde) møder hinanden på Det Kgl. Danske Kunstakademi omkring 1877. I samtidens kunstkritik bliver Ring og Brendekilde ofte omtalt under ét i aviserne. De bliver anmeldt som ’bondemalerne’, og deres tidlige værker vidner om en tæt indbyrdes dialog.For ikke at blive forvekslet tager de begge navn efter de landsbyer, de kommer fra, nemlig landsbyen Ring tæt på Næstved og Brændekilde på Fyn.

I deres malerier skildrer Ring og Brendekilde på ærlig vis livet på landet, som de begge kender indefra. Lige fra landarbejdernes tunge livsvilkår til de legende børn i landsbyen. Billedernes stemning veksler mellem smerte og idyl og fører os tilbage til en brydningstid, hvor realisme og symbolisme optog sindene på skift. Hvor Ring kredser om ateisme og ensomhed, maler den sene Brendekilde populære stokrosemotiver og indgår i mindre grad end kunstnerbroderen i kunstmuseernes samlinger.

Udstillingen byder på et fyldigt udvalg af Ring og Brendekildes bedste malerier samt værker i keramik og glas. Der vises værker fra landsbyerne på Sjælland og Fyn og fra København, samt malerier fra de rejser, der især for Brendekilde blev en kilde til stor inspiration.

Gennem hele udstillingsperioden afholdes arrangementer og aktiviteter med tilknytning til den spændende brydningstid omkring Ring og Brendekilde, og der trækkes tråde fra periodens kunstneriske idealer op til nutiden.