ÅBENT i dag kl. 11:00 – 20:00
ÅBENT i dag kl. 11:00 – 20:00
OPEN today at 11:00 – 20:00
OPEN today at 11:00 – 20:00
ÅBENT i dag kl. 11:00 – 20:00
ÅBENT i dag kl. 11:00 – 20:00
OPEN today from 11:00 – 20:00
OPEN today from 11:00 – 20:00
Christen Købke
Portræt af Margrethe Hahn, g. Stougaard (1810–1882), 1829
Olie på lærred, 21 x 18 cm.
Inventarnummer: 0246NMK
Erhvervet 2021

 

Christen Købke havde en forkærlighed for de nære omgivelser inden for og omkring Københavns volde, og han rejste sjældent længere væk for at finde sine motiver. En af undtagelserne er dette ungdomsværk med portræt af Margrethe Hahn.

Motivet er malet i forbindelse med en sommerferie i Aarhus, hvor den 19-årige Købke var indlogeret hos præsten J.C. Hahn. Købke malede to portrætter af præstedatteren Margrethe Hahn, der sidder model med silketørklæde om håret og et gennemsigtigt sjal, en såkaldt Bertha, over de bare skuldre. Det ene portræt gik til familien, det andet, der ses her, valgte han selv at beholde til sin død som et minde om Margrethe, som han havde forelsket sig i.


 

Christen Købke (1810–1848)
Købke var en af guldalderens mest følsomme skildrere af landskaber. Hans far var bagermester på Kastellet og Købke forblev hele livet meget tæt knyttet til hjemmet og de nære omgivelser, som også var dem han malede. Han var elev af C.W. Eckersberg, der fik stor indflydelse på hans opfattelse af motiv og komposition. Som kunstner var Købke dog mere præget af intuitiv fornemmelse end af principper, hvorfor han nogle steder i kunsthistorien beskrives som pre-impressionistisk. Købkes kompositioner er ofte dristigt anlagt med en næsten fotografisk beskæring. Han malede portrætter og landskaber med særlig sans for farven og foregreb med sine studier ude i naturen den form for friluftsmaleri, der kom til at præge det danske landskabsmaleri senere i 1800-tallet.

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram