LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner igen kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
LUKKET
LUKKET | Åbner igen kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
Ubekendt kunstner
Kopi efter Tizian: Dobbeltportræt af Georges d’Armagnac, biskop af Rodez, fransk ambassadør i Venezia, og sekretæren Guillaume Philandrier, efter 1540
Olie på lærred, 93 x 111 cm.
Inventarnummer: 0061NMK
Overdraget, 1908

 

Billedet er malet efter et portræt af Tizian og viser den franske humanist Georges d’Armagnac (1501-1585) og hans sekretær og livslange ven, Guillaume Philandrier. D’Armagnac var biskop i Rodez fra 1529 og ambassadør i Venedig fra 1536-1539. Her må han være blevet bekendt med Tizians kunst og har hos ham bestilt et portræt. Udover at være et personligt og stemningsfyldt værk, er det interessant, hvorledes de to mænds rang anskueliggøres. D’Armagnac ser hverken på beskueren eller på Philandrier. Han fremstår statuarisk og indadskuende, hvilket er med til at understrege en højere rang. Philandrier derimod synes mere livlig og deltagende. Han ser på d ’Armagnac med et hengivent, respektfuldt og afventende blik. Det oprindelige portræt var det første af Tizian, der kom til en engelsk samling. Man ved, at det tilhørte Northumberland familien i 1652. I dag hænger det i hertugen af Northumberlands samling på Alnwick Castle. Det blev i 1600-tallet kopieret af flere kunstnere, både italienske og nederlandske, der havde set det der, og dette maleri er antagelig en af disse kopier.


FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram