LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner igen kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
LUKKET
LUKKET | Åbner igen kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
Kredsen eller værkstedet omkring Peter Paul Rubens eller Anthony van Dyck
Portræt af mand iført en mørk dragt og møllestenskrave, ca. 1618
Olie på træ, 104 x 74 cm.
Inventarnummer: 0048NMK
Erhvervelse: Købt i 1902

Maleriet blev oprindelig købt i Paris som et værk af den flamske barokmaler Peter Paul Rubens og dateret 1616-1620. Det har senere været tilskrevet Anthony van Dyck som et ungdomsarbejde. Portrættet er et knæbillede i naturlig størrelse. Over den sorte, fint mønstrede dragt, bærer manden en bred pibekrave, der var særlig udbredt i anden halvdel af det 16. århundrede. Stilen er dæmpet, men udtryksfuld, og den mørke palet karakteristisk for det borgerlige portrætmaleri i Nederlandene i 1600-tallet. Portrættet har muligvis udgjort det ene af et par. I den hollandske guldalder var det almindeligt, at nygifte par lod sig portrættere indenfor to år efter ægteskabets indgåelse. Ifølge det traditionelle kompositionsskema for dobbeltportrætter af ægtefolk, blev manden afbildet til venstre set fra beskuerens synsvinkel og kvinden til højre. Par kunne også lade sig portrættere på et senere tidspunkt, men da var det ofte forbundet med andre store begivenheder i livet, som for eksempel flytning til et nyt hus eller opnåelse af en højere social position.


FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram