LUKKET | Åbner igen i morgen kl. 11:00
LUKKET | Åbner igen kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
LUKKET
LUKKET | Åbner igen kl. 11:00
CLOSED
CLOSED | Opens again at 11:00
Constantin Hansen
Portræt af godsejer Alfred Hage (1803-1872), ca. 1856
Olie på lærred, 34,5 x 34 cm.
Inventarnummer: 0083NMK
Erhvervet før 1949

 

Constantin Hansen har i dette maleri portrætteret den ældre Alfred Hage med en vis ophøjethed på trods af maleriets beskedne format. Den markante kontrast mellem lys og skygge er med til at give kompositionen et højtideligt udtryk og forstærke intensiteten i den portrætteredes beslutsomme blik. Ligesom andre portrætter fra kunstnerens sene produktion præges dette brystbillede af et stiliseret udtryk, hvor den begrænsede farveskala og forenklingen i formen dyrkes. Ansigtet er udgjort af ganske få konturlinjer samt en simpel afgrænset form, mens den generelle farveholdning kun veksler mellem meget lyse og mørke nuancer. I midten af det 19. århundrede lagde Constantin Hansen stadig større afstand til den Eckersbergske skole og dens nøgterne gengivelse af virkeligheden. Således skrev han i sin notesbog, at kunstnerens opgave ikke var at kopiere naturen, men derimod give en karakteristik af det væsentlige og udelade det betydningsløse. I sit portræt af den midaldrende Alfred Hage, har Constantin Hansen fremhævet den myndighed som den portrætterede har tilegnet sig gennem et langt liv.


 

Constantin Hansen (1804-1880)
Constantin Hansen fik sin første uddannelse hos sin far, Hans Hansen, der var portrætmaler. Senere blev han elev hos C.W. Eckersberg og hans malerier blev mere klassiske i kompositionen med en stram, symmetrisk billedopbygning. Constantin Hansen var en fin kolorist og i flere af sine skitser foregreb han impressionisternes farveholdning og malemåde. I 1860-64 udførte han det store maleri Den grundlovgivende Rigsforsamling, der nu hænger på Frederiksborgmuseet. Billedet var bestilt af Johannes Hages far, Alfred Hage, og hang i mange år i spisestuen i familiens hjem i Harsdorffs palæ på Kongens Nytorv (nr. 3, det hvide palæ til højre for Charlottenborg).

FØLG OS PÅ instagram

FOLLOw us on instagram