• Workshop for unge mellem 16-24 år

Workshop for unge mellem 16-24 år

Hip Hop Hub workshop

Gennem hiphop-workshop og fagligt indspark sætter Hip Hop Hub fokus på kulturarv og identitet og inviterer unge til at forholde sig til dansk kulturarv med Nivaagaards Malerisamling.

Med et hold af dygtige undervisere tilbyder vi gratis workshops, der udfordrer eleverne til at reflektere, debattere og udtrykke sig om deres eget kulturelle ophav.

Sammen med eleverne går vi på opdagelse i Nivaagaards Malerisamlings ”Reservat for Truede Ord”, hvor omkring 50 gammeldags og skæve ord opholder sig. Vi dykker ned i udvalgte ords betydning og finder deres nutidige ”tvilling”, og vi ser nærmere på ordenes g(l)emte historier og forbinder dem til malerisamlingens værker. Herefter udfolder vi ordene igennem rap, hvor eleverne i samarbejde med rappere skal skrive og fremføre egne raptekster for hinanden.

I denne workshop vil dine elever få et nyt indblik og perspektiv på det danske sprog, danne deres egne meninger og nye ord samt arbejde med rim, rytme og præsentationer.

Fag: dansk, samfundsfag, historie, musik
Målgruppe: 16-24-årige
Deltagerantal: max 30 deltagere pr. workshop
Tid: 4 timer (kl. 10-14)
Hvornår: september og oktober 2018: d. 4/9, 5/9, 6/9, 13/9, 18/9, 24/9, 25/9, 28/9, 2/10, 5/10, 8/10, 9/10, 12/10.
Kontakt og booking: Undervisnings- og udviklingsansvarlig Sara Worm Tighe st@nivaagaard.dk
Tlf.: 49 14 10 17

Hip Hop Hub er støttet af Nordea-fonden: Læs mere om projektet her: http://www.hiphophub.dk/


@