Kunstopdagelse

Forskernes søgen efter sammenlignelige portrætter af de Vos endte til deres begejstring i at identificere et portræt af en kvinde med en stor møllestenskrave som faderens: Cornelis de Vos’ Portrait of a Lady, 1626, der i 2014 var blevet udbudt til salg hos Christie’s i London.

Portrættets baggrund var dengang mørkebrun. Den nye ejer Salomon Lilian, en førende kunsthandler i Geneve og Amsterdam, fik ved erhvervelsen renset og restaureret portrættet – og her forsvandt nu den mørke baggrund langsomt, da den viste sig at være en senere overmaling. Bag den elegante kvinde dukkede nu et fjernt landskab op i venstre side og en blå himmel med vandrette hvidlige skyer som baggrund for kvinden.

Et match med Nivaagaard-portrættet af far og søn afslørede, at forskerne havde genfundet den forsvundne mor i familieportrættet: Landskabet i baggrunden, der viser et dige med en række poppeltræer bag drengens ene skulder, fortsætter i portrættet af kvinden. Hendes ansigtstræk og brune øjne passer til drengens. Den overskyede himmel matcher i begge malerier og i en sådan grad, at der ikke er nogen tvivl om, at forskerne har kunnet genforene familien efter flere hundrede år.

Det sker kun meget sjældent, at det lykkes delte malerier fra den tid at finde sammen igen.

Forsker, specialkonsulent, prof. dr. Jørgen Wadum fortæller om den overraskende opdagelse:

Først søgte vi – på baggrund af det sortstribede satinskørt, der er svagt synligt i maleriets nederste højre hjørne – efter sammenligninger blandt alle siddende kvinder i de Vos’ oeuvre, og her dukkede snesevis af kvinder op i arkiverne hos RKD og på Getty Research Institute. Vi havde derfor en god idé om, hvordan den forsvundne kvinde kunne se ud. Men det var først, da jeg googlede ’portræt af en kvinde’, at jeg fandt hende. Og det var fuldstændig uventet! Cornelis de Vos’ kvindeportræt viste sig som en illustration til et interview med den hollandske kunsthandler Salomon Lilian, udgivet online i 2016 i CODART eZine. I 2014 dukkede de Vos-kvinden op på en auktion med mørkebrun baggrund, men heldigvis havde Lilian fået maleriet restaureret – ellers havde vi måske misset linket til vores dobbeltportræt. Højden på maleriet af moren er under halvdelen af Nivaagaard-portrættets højde, hvilket antyder, at det oprindelige værk sandsynligvis er blevet delt bedst muligt i to pæne billeder efter en skade, formentlig i årene 1830-1859. Den tidligste omtale, der findes af det allerede trimmede familieportræt, går tilbage til 1859, hvor det var en del af samlingen af John Rushout, 2. Baron Northwick (1770-1859), og derefter købt af Leroy d’Etoilles. I 1907 blev det erhvervet af museets stifter Johannes Hage i Paris.

Museumsdirektør Andrea Rygg Karberg udtaler:

Det er et kæmpe scoop inden for nederlandsk baroks kunsthistorie og for vores kunstsamling, at forskningen har ført frem til fundet af dette vidunderlige kvindeportræt. Moderen kigger nu ud på os ved siden af sin søn, hvis blik er så sammenligneligt med hendes. Alle de tre portrætterede tilføres en helt ny dimension, dybde og glød, når de samles som oprindeligt, og ikke opleves hver for sig. Det er utrolig lykkeligt, at værket efter forskernes opdagelse ovenikøbet viste sig at kunne erhverves, og vi skylder Ny Carlsbergfondet en meget stor tak for at træde til med deres generøse bevilling af det fulde beløb, der nu gør det muligt for vores gæster at opleve familien samlet her i Nivå.

Forskerne har endnu ikke sluppet opklaringen omkring billedet, men sat jagten ind efter næste spor: Hvem forestiller familien?

To be continued…