SENESTE NYT FRA FORSKNINGSPROJEKT:
Blå er det hemmelighedsfuldes farve
Når Angela Jager og Jørgen Wadum studerer de mange hollandske og flamske malerier samlet af Johannes Hage eller senere tilføjet Nivaagaards Malerisamling, scannes malerierne rutinemæssigt med et infrarødt CCD-kamera (se historie #2). Hernæst har forskerne brug for højopløselige billedbehandlinger, som infrarøde og falsk-farve optagelser.
Til den særlige proces inddrages bevaringsforsker Camilla Perondi, der har specialiseret sig i fotografisk dokumentation via multispektrale optagelser, der kan optage flere bølgelængder end det menneskelige øje kan se.
Blå pigmenter – en kompliceret historie
De mange forskellige blå pigmenter, som kunstmalere har anvendt gennem historien, er varieret over tid og er derfor væsentlige at afdække for at bestemme et maleris tidsperiode. Preussisk blå er for eksempel en markør for malerier produceret efter 1706, hvor den for første gang blev produceret i Berlin og straks blev enormt populær, da den var billig og havde en fremragende dækevne.
Udover infrarøde billedbehandlinger har Camilla Perondi udført multibåndsanalyser af malerierne for at undersøge brugen af blå pigmenter i kompositionen. Selvom billeddannelsesteknikkerne ikke i sagens natur er selektive og ikke giver præcis identifikation af pigmenter eller materialer, der bruges i et kunstværk, hjælper de med at indsnævre rækken af mulige materialer til en mindre gruppe baseret på deres spektrale respons på forskellige strålinger.
Nicolaes Pieterszoon Berchem, Bjerglandskab med kvæghyrder
Blåpigmenteret bjerglandskab
I undersøgelsen af det store italienske landskab af Nicholas Berchem (1622/1623 – 1683) observerede Camilla, at det infrarøde billede udviser et stærkt reflekterende signal for det blå pigment på himlen, som udmønter sig i en lys rosa i det falsk-farve kompositte billede.* Der er flere kandidater, der reagerer på denne spektrale adfærd, nemlig cerulean blå (efter 1790), cobalt blå (efter 1807), indigo (fra 4000 f.Kr.), Lapis Lazuli (efter 1300) og smalte (efter 1500).
Preussisk blå er derimod kendt for at reagere på infrarød stråling med lav reflektion (~ 10%), hvilket resulterer i et mørkt signal i det infrarøde billede og en mørk lilla, næsten sort, respons på de infrarøde falsk-farvekompositter. Tilstedeværelsen af preussisk blå er derfor udelukket som det pigment, der blev brugt til at male himlen.
Hvad den blå kåbe gemte
Forskerne var også interesserede i at undersøge den blå kåbe, der ligger bag sadlen på ryggen af den hvide hest i maleriets højre forgrund. Visuelt fremstår farven som en intens mørkeblå. Men i de infrarøde og UV-reflekterede optagelser får pigmentet en mørk tone. En sådan reaktion støder man på med pigmenterne Azurit (efter 1100) og dens syntetiske version blå Verditer (efter 1500), Vivianite (efter 1500) samt for preussisk blå.
Forekomsten af den blå nuance i den infrarøde falsk-farvekomposit indikerer kraftigt brugen af preussisk blå til denne detalje. Disse oplysninger, kombineret med nye kunsthistoriske beviser (som forskerne fortæller mere om på et senere tidspunkt) peger på en nødvendig revurdering af maleriet. Forskerne har derfor grund til at tro, at maleriet er en kopi fra det 18. århundrede, udført mindst et kvart århundrede efter Nicholas Berchems død.
Udstyr
Nikon D800 and Nikon D800 full spectrum coupled with Nikon Nikkor 135mm f/3.5 AI; VIS: MidOpt BP550; IR 850: MidOpt BP850; UVR: MidOpt BP365 + MidOpt BP485; 2x Elinchrom ELC500 + Softbox 55x75 cm; 2x Madatec UV LED 365nm; Tonal correction with an array of Zenith Polymer® Diffuse Reflectance Standards (99%, 60%, 25% and 2.5%). Art + Image
*Falsk-farve billedbehandling er en ikke-invasiv teknik, der kombinerer og omarrangerer farvekanalerne fra et eller flere optagelser, hvilket resulterer i et nyt sammensat komposit billede. Farverne, der gengives i dette billede, stemmer ikke overens med dem, der ville blive observeret af det menneskelige øje. Denne metode hjælper med at visualisere information, der ikke på anden måde kan skelnes, og som kan hjælpe med fortolkning af tilstedeværende medier og materialer og indikere yderligere naturvidenskabelig analyse, konserveringsundersøgelse og videnskabelig forskning.
AF ANGELA JAGER OG JØRGEN WADUM, MED BIDRAG AF CAMILLA PERONDI, 8. februar 2024
Teksten er et udtryk for de opdagelser, der er gjort ved udgivelsestidspunktet.
Der tages forbehold for ændringer, da nye registreringer i det fortløbende forskningsprojekt kan forekomme.
